
Sockit er en nystartet virksomhed fra 2018, der har fokus på lækre bæredygtige strømper og sokker.
Virksomheden startede i forbindelse med et iværksætterforløb på UCN, hvor produktet sokkeklips, som også stadig har stor fokus, var det eneste produkt. Idag har virksomheden udvidet sit sortiment til at have strømper også, og snart vil man også kunne finde undertøj. Følger man med i virksomheden længe nok, vil man også komme til at se sortimentet udvikle sig endnu mere.
Men hvad er det unikke ved Sockit så? Ligesom alle andre vil vi gerne levere produkter af høj kvalitet, og den kvalitet finder vi i bambus. Lige nu har Sockit kun bambussokker i sort, men som denne artikel er ved at blive skrevet er der forskellige farvede bambussokker på vej hjem.
Fordelen ved bambussokker er, at de er ekstra bløde, de mister ikke farven og de er ekstra slidstærke. Det i sig selv er en ret unik ting. Udover dette så er bambusstrømper også bæredygtige. Det er klart at når noget er slidstærkt, så holder det længere, og dermed er det også mere bæredygtigt. Men bambus gror også utrolig hurtigt, og derfor er det et godt materiale til den miljøbevidste. Og bare rolig, selvom vi bruger det til strømper og andet tøj, så skal der nok være til pandaerne også.
Vi forsøger hele tiden at tænke miljøet ind i hvad vi gør, og løbende vil vi nå mere og mere. Det skal vi, det er det ansvar man har som virksomhed. Derfor er der stort set heller ingen emballage på vores sokker, istedet sidder der en sokkeklips i genbrugsplast på alle strømper. Den kan bruges igen og igen, og hjælper samtidig med at holde sokkerne sammen i vask.
Hvis man sidder og læser denne artikel, og gerne vil vide mere så kan man altid besøge vores hjemmeside http://www.sockit.dk, her er i også velkommen til at stille os spørgsmål om vores bæredygtighed, eller komme med forslag til at forbedre den. Vi er stadig en lille strømpeforretning, så vi har ikke pengene til at redde verden, men vi forsøger i det små at gøre en forskel.
Vi vil også gerne opfordre andre virksomheder til at gøre det samme. Man kan eksempelvis ændre sit elselskab til et der udelukkende leverer vindenergi. Det er en tand dyrere, men så har man gjort lidt.
Husk nu, at selvom strømper kun er en lille del af din beklædning og en endnu mindre del af alt det der sker i dit liv hver dag, så er det stadig en lille del hvor du kan være med til at arbejde mod et bedre miljø. Og så gør det jo heller ikke noget at de også er bløde og lækre at se på.
Mest Kommenterede